Om skam, skyld, og hvorfor det hele betyder så meget

Skam er en af de mest kraftfulde og destruktive følelser, vi bærer rundt på. I mine ord er skam “følelsen af, at der er noget grundlæggende galt med os – ikke bare det, vi gør, men med hvem vi er.” Den får os til at føle os uværdige, forkerte, isolerede, og lammede. Skam følger ikke logik eller, og den tager ikke hensyn til kontekst. Den fortæller os bare, at vi som mennesker er dårlige, uværdige, mindre end andre.

Skam kan komme fra alt muligt. Vi kan føle den, fordi vi kæmper med noget, andre finder nemt, fordi vi har en anden fortid, andre hobbyer, eller ikke tjener lige så meget. Måske føler vi skam over, hvordan vi ser ud, fordi vi ikke passer ind i kønsnormer, eller fordi vi lever med psykiske eller fysiske handicap. Måske spiser vi kød, kører bil, går ikke til demonstrationer, eller undgår at ændre nogle vaner – selv hvis vi gerne ville. Skam kan vokse ud af alt, stort som småt.

Og følelsen er altid den samme: Vi føler os stemplet som mindre. Som om vi ikke må tale, eksistere, glæde os eller tage del. Som om uanset hvad vi gør, vil det aldrig være nok – fordi vi, helt ind i kernen, er “forkerte.”

Når vi føler skam, sker der typisk det at:

  • Vi trækker os tilbage og gør os små, fortæller os selv at vi er mindre og giver efter for andre.

  • Vi giver op og fortsætter ad samme spor: "Jeg er jo allerede forkert, så hvorfor overhovedet prøve at rette op.”

  • Eller vi går til angreb – vi slår tilbage mod dem, der dømte os.

Ingen af disse reaktioner fører til noget godt. De fører alle til mere afkobling, isolation og endnu mere skam. De fleste af os vil bare gerne føle os set, elsket, forbundet. Føle at vi betyder noget – også selvom vi ikke er perfekte og laver fejl.

Lad mig gøre det helt simpelt med et eksempel. Hvad er det letteste at høre nogen sige?

  • “Det dér var dumt — det du gjorde. Eller, “det du sagde sårede mig meget”

    VS

  • “Du er dum — for det du gjorde”. Eller, “du er så sårende.”

I det første tilfælde handler det om handlingen. Du kan tage ansvar, sige undskyld eller gøre det bedre næste gang.
I det andet handler det om dig. Der er ingen vej ud. Enten accepterer du, at du er “dårlig” – eller du nægter det og bygger mure. Uanset hvad, ender man alene. Og intet ændrer sig.

Her kommer skyldfølelsen ind i billedet. Skyld, i modsætning til skam, handler om handlinger – ikke personers identitet. Når vi føler skyld, kan vi erkende, at det vi gjorde, ikke var rigtigt eller sårede nogen – også selvom det ikke var med vilje. Vi kan tage ansvar og stå til regnskab. Skyld kan føre til refleksion, reparation og forandring. Skam fører bare til tavshed.

Man behøver ikke engang at få at vide, at man er dum, for at føle skam. Hvis man allerede føler ens eksistens ikke er valid, kan de mindste ting udløse, at vi føler skam. Jeg føler det fx, når jeg tager et fly – jeg ved, det ikke er godt for klimaet, og det gør det svært for mig overhovedet at tale åbent om det. Men når vi ikke taler om det, vi skammer os over, ændrer vi heller ikke noget. Vi sidder bare fast i det – alene.

Så her er, hvad jeg tror på: Vi er alle gyldige. Jeg siger ikke, at alt vi gør er fint eller ufarligt. Jeg siger, at vores eksistens – vores væren – ikke er forkert. Vi laver alle fejl. Vi gør alle ting, der skader andre og planeten. Det gør os ikke værdiløse. Vi kan stadig tage ansvar.

Og det gælder ikke kun vores handlinger. Den man er, er valid– uanset om man har brug for andre, føler sig anderledes, ser anderledes ud, tjener anderledes, lever anderledes eller tror anderledes. Intet af det gør en mindreværdig.

Før vi for alvor kan handle, må vi føle, at vores eksistens er valid. Det er første skridt. Det er svært at være med, hvis man føler, at man ikke må. Så her er, hvordan vi kan begynde:

  • Arbejd med at føle, at man er værdig og valid– og at alle andre også er det.

  • Identificér ens skam-triggere. Hvad får en til at trække sig, lukke af eller gå til angreb.

  • Tal om dem. Og når nogen deler deres – anerkend det. Sid med det. Grin, hvis det hjælper. Jeg tror virkelig, at latter er en kur mod skam.

Man KAN kræve klimahandling og stadig køre bil. Man KAN kæmpe for retfærdighed og stadig købe ting der måske støtter uretfærdighed. Det, der betyder noget, er, at når muligheden for at ændre kommer – som når vi stemmer – så handler vi. Hvis man ikke gør, vil jeg måske sige, at ens valg eller fravalg var dumt (ikke personen– deres valg!). Men det er okay. Jeg håber, vi ser det når det sker, reflekterer, og gør det bedre næste gang.

Kort opsummering:

  • Skam får os til at føle, at vores væren er forkert.

  • Skyld lader os tage ansvar uden at miste os selv.

  • Skam kan komme fra alt, selv små eller ulogiske ting.

  • Vi kan arbejde med det ved at:

    • Vi ved, at vi er værdige og valide.

    • Genkende hvad der trigger vores skamfølelser.

    • Tale om dem og anerkende hinanden.

  • Ingen er mere værdige end andre.

  • Ingen af os er alene i det her. Lad os prøve ikke at få hinanden til at føle, at vi er det.

Eksempler

nedenfor*

Situationer med sig selv

Skyld (handlings-fokuseret):
👉 Du afbryder nogen til et møde.
Skyld-reaktion: “Ups, jeg kom til at afbryde – undskyld, fortsæt endelig.”

👉 Du glemmer at sortere noget affald.
Skyld-reaktion: “Næste gang vil jeg være mere opmærksom og lægge det i den rigtige skraldespand.”

👉 Du hæver stemmen mod en ven.
Skyld-reaktion: “Jeg mente ikke at vrisse, jeg er bare stresset. Jeg vil prøve at stoppe op næste gang. Er du okay?”

Skam (identitets-fokuseret):
👉 Du afbryder noget til et møde.
Skam-reaktion: “Jeg er bare så uforskammet, jeg ødelægger altid alting.”

👉 Du glemmer at sortere affald.
Skam-reaktion: “Jeg er en kæmpe hykler, jeg går jo slet ikke op i klimaet.”

👉 Du hæver stemmen mod en ven.
Skam-reaktion: “Jeg er en forfærdelig ven, jeg fortjener dem ikke.”

Situationer med andre

Skyld-inviterende (handlings-fokuseret, konstruktivt):
👉 En ven kommer for sent til middag.
“Hey, når du kommer for sent, føles det som om min tid ikke bliver værdsat.”

👉 En kollega glemmer at sende en mail.
“Mailen blev ikke sendt, og det skabte en forsinkelse. Kan du sende den i dag?”

👉 Nogen snerrer i frustration.
“Når du hæver stemmen, bliver det sværere for mig at bevare roen og lytte.”

Skam-fremkaldende (identitets-fokuseret, destruktivt):
👉 En ven kommer for sent til middag.
“Du er altid så hensynsløs. Du er bare ligeglad med alle andre end dig selv.”

👉 En kollega glemmer at sende en mail.
“Du er fuldstændig upålidelig. Jeg kan ikke stole på dig, at du gør det, man spørger om.”

👉 Nogen snerrer i frustration.
“Du er så aggressiv. Hvad er der galt med dig?.”

Om skam, skyld, og hvorfor det hele betyder så meget