Min baggrund og started på projektet

Det hele startede omkring 2023. Jeg havde meldt mig ind i en klima-aktivistgruppe, fordi jeg følte et behov for at gøre noget. Jeg var så træt af at føle mig håbløs og magtesløs, mens den ene klimakrise efter den anden udfoldede sig, og verden virkede til, at hverken rykkede hurtigt nok eller i den nødvendige retning.

Så jeg meldte mig ind. Og i et stykke tid føltes det faktisk, som om jeg endelig gjorde en forskel.
— Som du nok kan høre på måden jeg skriver dette, gik det ikke som planlagt.

Faktisk endte det med at have den stik modsatte effekt: jeg følte mig endnu mere håbløs og magtesløs end før jeg meldte mig ind. Det fik mig til at indse et par hårde sandheder:

For det første: Gruppen — selv med alle sine gode intentioner — føltes som om den udelukkede 95% af mennesker. Jeg tror, dette citat fra en jeg mødte der, opsummerer det meget godt:
“Hvis du ikke er veganer eller du kører bil, hvorfor er du her så overhovedet?"

Ved første øjekast kan det måske virke hårdt — og måske er det, men måske er det også okay. Jeg tror oprigtigt, at aktivistgrupper som disse er nødvendige for at skabe forandring. Og nej — jeg siger ikke, at den gruppe jeg meldte mig ind i, udøvede vold — bare for at være helt tydelig: jeg går ikke ind for vold som en løsning. Men de var meget klare i deres overbevisninger.
Uanset hvad, så føltes det som om der ikke var plads til mig, selvom vores værdier stort set stemte overens.

For det andet fandt jeg ud af, at selv hvis jeg passede perfekt ind i deres gruppe, ville jeg stadig ikke kunne gøre særlig meget.

Tilbage i 2020 var jeg nemlig ude for en cykelulykke, og siden da har jeg levet med kroniske smerter. Det gør det meste arbejde — især fysisk eller i højt tempo — næsten umuligt. Jeg kan kun fungere i mit eget tempo. Jeg ville aldrig kunne møde op på den måde, det krævede.

Den følelse hang ved, og det blev et af grundene til at jeg startede dette projekt.

På et tidspunkt, efter jeg forlod gruppen, samlede jeg en bog op, som blev et andet vigtigt grundelement.

Bogen hedder Half-Earth Socialism.
Jeg promoverer ikke bogen, bare en lille del af den, som virkelig satte sig fast.

Bogen talte om utopiske drømme — og hvorfor de er vigtige. Én idé stod særligt frem:
Hvis vi vil ændre verden, er vi nødt til først at vide, hvilken slags verden vi egentlig vil leve i og hvordan den kan se ud.

Det er det, en utopisk drøm giver os, noget at sigte efter som er grundet i vores fælles værdier.
Derfra handler resten om at forankre den drøm i virkeligheden: Hvad skal der til? Hvilke skridt kan føre os derhen?

Disse to oplevelser — følelsen af udelukkelse og magtesløs trods mit engagement, og den bog jeg læste — er det, der formede det, som bliver til min drøm og mit livs projekt.