
Det her er mere end bare en idé — det er den drøm, jeg vil dedikere mit liv til.
Et projekt, jeg håber vil vokse langt ud over mig selv, båret videre af andre længe efter jeg er væk.
Jeg vil skabe noget, som alle kan være en del af. Ikke kun de højeste stemmer, de “perfekte” aktivister, de stærkeste, eller dem, der passer ind i systemer af bestemte værdier eller identiteter.
Så, jeg mener alle — hvem end du er. Så længe du ønsker en god fremtid, for ALLE på jorden, har du et sted i The Heartline Project. Jeg tror på, at det gælder de fleste mennesker på planeten.
Jeg ønsker, at hjælpe mennesker med at føle sig mindre alene. Mindre håbløse, magtesløse, hjælpeløse, opgivende, fastlåste, usynlige. Jeg vil have, at vi kan føle os mere forbundet, mere håbefulde, mere engagerede, inspirerede og værdsatte.
Jeg vil samle mennesker fra hele verden — som alle forbinder deres tråde til The Heartline.
Et sted for, når vi føler os fortabte, overvældede eller usikre — så vi ikke behøver at stå alene.
Et rum, hvor vi kan dele vores frygt og vores drømme — ærligt, sårbart, uden skam.
Hvor vi kan løfte hinanden op.
Hvor vi kan tage handling sammen, hver for sig eller vise vores støtte og styrke dem der gør.
Hvor vi kan gro en tro på, at verden kan forandre sig — og at vi allerede er en del af den forandring, blot ved at vi tror og håber.
"Det handler ikke om, at vi skal gøre alt, men at vi alle gør noget."
“Den lille tråd kan måske aldrig se sin betydning in tæppet, men hvis den og alle andre forsvandt, fordi de hver især troede, de var ligegyldige, så ville hele tæppet falde fra hinanden.”
I det store billede gør det ikke nogen forskel, at nogle tråde knækker, men lad os ikke lade den tankegang tage rod, for så vil det helt sikkert falde sammen, det ville bare være et spørgsmål om tid.
Det er dét, det her projekt handler om.
Det handler om at hjælpe hver eneste tråd — hvert eneste menneske — med at se, at de har betydning. At de er en del af noget større. At deres liv, deres historie, deres handlinger har betydning.
Det handler om at hjælpe mennesker med at blive set. Hjælpe dem med at føle håb. Hjælpe dem til at handle på den måde, de kan, uden at kræve, at de skal opgive deres liv.
For det er okay ikke at være perfekt — noget ingen af os er.
Det er okay at bevæge sig langsomt — noget der passer til mange af os.
Det er okay at have brug for andre — noget vi alle i virkeligheden har.
Vi er ikke skabt til at gøre det her alene — nok mere det modsatte.
“Vær den forandring, du ønsker at se (i det omfang du kan) — og du vil begynde at se den.”