At finde sin plads

Intro til utopisk tænkning og at finde sin plads

Jeg ved godt, at det kan føles overvældende at tænke på utopier – eller bare at finde sin egen plads i denne kaotiske verden. Vi bliver hele tiden trukket i forskellige retninger af systemer og stemmer, der fortæller os, hvad vi skal gøre, hvem vi skal være, og hvad vi skal tro på.

Det jeg håber at bevæge os hen imod ved at introducere disse begreber, er:

  1. At man kan begynde at opdage, hvad man selv tror på.

  2. At finde ud af, hvor ens evner og energi kan bidrage mest.

Hvorfor? Fordi du kender dig selv bedst.

Alt jeg håber på er at præsentere nogle idéer, give et par rammer og opmuntre mennesker til at tage deres første skridt – eller fordybe mere.
Hvis man allerede kender sin retning, er det jo dejligt. Men selv da tror jeg, der er noget her, som kan sætte nye tanker i gang.

Under siden “Take part(EN)/Vær med(DK)” findes forskellige guides til, hvordan man kan dykke ind i det:

  • Guiden til at forestille sig og udforske sin egen forestilling om en bedre verden (utopisk tænkning).

  • Guiden til at finde sin plads, hvor man kan gøre den største forskel uden at brænde ud.

  • En sektion med øvelser og udfordringer som man kan følge eller bruge som inspiration.

Utopisk tænkning

Mathias Thaler om utopier i antropocænen

I No Other Planet: Utopian Visions for a Climate-Changed World inviterer politisk teoretiker Mathias Thaler os til at gentænke utopisk tænkning – ikke som fantasi vi kan flygte til, eller naiv optimisme, men som en nødvendig og realistisk praksis for at holde håbet i live og åbne rum for forandring.

1. Teknologi-boom eller tidligt kollaps

Thaler peger på to typiske reaktioner på klimaforandringer:

  • Tekno-optimisme (eller eco-modernisme): troen på, at menneskelig opfindsomhed og teknologi i sidste ende vil redde os.

  • Eco-miserabilisme: en opgivende holdning om, at klima kollaps allerede er uundgåeligt – så der er ingen grund til at drømme eller handle.

Begge er problematiske, fordi de ikke hjælper os med realistisk at møde det, der kommer.

2. Utopi som en “uddannelse i at leve anderledes”

Thaler omformulerer utopisme som “uddannelsen af et begær for at være og leve på andre måder.” Det handler ikke om perfekte planer, men om at træne vores forestillingsevne til at kunne bebo alternative verdener.

Utopien bliver en metode: fleksibel, åben og kritisk – designet til at hjælpe os med at tænke og handle.

3. Jordnære utopier & tre narrative tilgange

A. Jordnære utopier
Thaler understreger jordnære utopier: verdener, der ikke er “andre steder”, men her på denne planet. De er konkrete, forankret i virkeligheden og forbundet til reelle udfordringer.

B. Tre utopiske tilgange
Thaler beskriver tre litterære og retoriske tilgange, der former, hvordan utopier virker i vores sind – og i verden:

  1. Fremmedgørende (“Hvad-nu-hvis”):
    Denne tilgang gør det velkendte fremmed, så vi kan se ting på nye måder. Den giver os lidt afstand fra verden, som den er, og åbner defor for nye idéer.
    Fx: Hvad nu hvis mad, bolig og sundhed blev behandlet som basale rettigheder, garanteret af staten?

  2. Mobiliserende (“Hvis bare”):
    Denne handler om små men reelle ændringer, der faktisk kunne ske politisk og kulturelt, og minder os om, at fremskridt er muligt. Denne er forankret i håb.
    Fx: Hvis bare vi havde stærke love, der stoppede dybhavsminedrift og beskyttede havbunden.

  3. Advarende (“Hvis dette fortsætter”):
    Denner er om potentielle “dårlige fremtider”, der vokser ud af nutidens valg. Det handler om at mærke alvoren – men også om at møde risikoen ærligt.
    Fx: Hvis alle ender med at eje en bil. Selv hvis de er elektriske, ødelægges naturen, fordi vi har asfalteret for meget land.

4. At omfavne brudlinjerne: Perfektionisme

Thaler advarer om, at utopisk tænkning må modstå perfektion og færdige blueprint-drømme. Hver tilgang har sine egne “brudlinjer”:

  • Fremmedgørelse kan blive for abstrakt og løsrevet (umuligt at handle på).

  • Mobilisering kan overse reelle barrierer og systemisk træghed (ønsketænkning).

  • Advarsel kan glide over i håbløshed eller handlingslammelse (defaitisme).

Thaler kalder derfor på "anti-perfektionistiske utopier” – visioner, der bevarer fleksibilitet, refleksion og åbenhed.

5. Utopisk realisme & præfigurativ praksis

Thaler foreslår utopisk realisme – en blanding af radikal forestillingsevne, der er jordnær og kritisk. Det handler om at øve sig i den forandring, vi håber på at se (præfiguration).

Det er ikke dagdrømmeri. Det er radikal læring: at forestille sig, afprøve, bygge og reflektere.
Som Thaler skriver: utopi er “procedural, konfliktfyldt og åben” – en måde at lære at leve sammen i en klimaforandret verden.

Afslutning

Thaler minder os om, at utopisme ikke handler om at ignorere virkeligheden – men om at udvide den. Ved at blande fremmedgørelse, håb og advarsel bygger vi en lagdelt forestillingsevne. Og ved at afvise perfektion, åbner vi rum for reel forandring – små, iterative, kollektive – forankret i denne verden.

Det er The Heartline’s mål at omfavne denne måde at tænke på.

At finde sin plads